Motorik er bevægelser der igangsættes og styres af nerveimpulser. At have en god motorik betyder at kunne styre sine bevægelser hensigtsmæssigt. Grundmotorik er en betegnelse for barnets fysiske udvikling, hvor de primære sanser sætter gang i en række reflekser, som får barnet fra liggende til oprejst stilling. Grundmotorikken udvikles primært inden for barnets første 18 måneder, herefter skal sanserne vedligeholdes hver dag med den rette stimulation. At have en god motorik hele livet igennem er betinget af udfordringer og aktivitet gennem hele opvæksten.
De primære sanser har afgørende betydning for barnet motoriske udvikling. Sanseindtrykkene skal modtages og bearbejdes hurtigt og effektivt i hjernen for at kroppen kan udføre hensigtsmæssige bevægelser. Dette kaldes sanseintegration. Hvis nervesystemets vågenhedstilstand (arousalniveau) er for højt eller lavt har det indvirkning på reaktionen af de sansestimuli, der kommer ind. Det kan komme til udtryk ved en for kraftig og hurtig eller for svag og langsom reaktion. Dette ses ofte hos børn der er hhv. hyperaktive eller særligt sensitive. At blive bedre til at sanseintegrere kan trænes gennem bevidst sansestimuli, så hjernens evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk forbedres.
De primære sanser består af taktilsansen, labyrintsansen og kinæsthesisansen:
Taktilsansen sidder overalt på huden og registrerer berøring af enhver art, temperatur og smerte. Taktilsansen har betydning for, hvordan barnet opfatter berøring; dermed barnets kontakt til andre mennesker og om barnet vil røre forskellige ting. Sansen har betydning for udviklingen af kropsfornemmelsen, følelseslivet, og om barnet er for livligt eller for roligt.
Labyrintsansen sidder i labyrintorganet i det indre øre. Dette består af tre buegange i hvert øre og to sække, som via nervetråde registrerer hovedets stilling. Labyrintsansen har bl.a. betydning for om barnet kan bevæge sig frit og har lyst til at kaste sig ud i forskellige udfordringer, og for hjernens evne til at filtrere sanseindtryk.
Kinæsthesisansen sender impulser til hjernen om leddenes stilling og musklernes spændingstilstand. Kinæsthesisansen har betydning for kropsbevidstheden, om kroppens bevægelser er præcise, for evnen til at bedømme afstande og retninger, samt for hvor meget muskelspænding, der skal til for at udføre en given bevægelse.
